Faciliteter
Børnehuset Gudenådalen ligger i naturskønne omgivelser nær Gudenåen, Fladbro Skov og fodboldbaner.
Vuggestuen er inddelt i tre stuer; Frøer, Tanglopper og Haletudser. Der er 13 børn på hver stue.
Børnehaven er inddelt i fire stuer; Grøn Græshop, Gul Græshop, Sommerfuglene og Guldsmedene.
Børnehaven er funktionsopdelt, og børnene har store dele af dagen mulighed for at bevæge sig rundt i det meste af huset.
Vi har blandt andet:
- et fleksibelt motorikrum, som er et multirum, der kan ændres efter behov
- et atelier, hvor børnene kan udvikle deres kreative evner
- et eksperimentarium, som tager udgangspunkt i naturen
- et sproghjørne med bøger og computere
- digitale medier, herunder smartboards i alle børnehavens grupperum, en mediekasse med blandt andet mikroskop, en metaldetektor, en IPad, et GoPro-kamera og mikrofoner.
Legeplads
Udendørs har vi nogle fantastiske rammer med en legeplads, som er bygget ind i terrænet.
Vuggestuen har sin egen lille legeplads.
Børnehavens legeplads giver mulighed for mange forskellige udfordringer. Der er gynger, en kolbøttestang, en rutsjebane, et bålhus og adgang til skov og krat.
Børnesyn
Vi arbejder udfra et ressourcesyn - hvilket betyder, vi se på det enkelte barn som det individ det er. Alle børn gør det godt hvis de kan - hvis noget er svært er det os voksne som tager ansvaret, ser på den pædagogiske praksis for at justere på denne til barnets bedste. Vi er optaget af hele tiden at skabe inspirerende læringsmiljøer for børnegrupperne.